top of page

​Om kennel Labdine

​

Vores familie består af 5 personer i alderen 19 – 56 år. Susanne, John og Jacob samt pigerne Michelle og Nadia. 
Vi er en lille kennel med 4 brune og 2 sorte labrador, som er bosat i Rødvig. Vi avler racetypisk labradorer, gode jagt / familie / brugshunde. 

Hver gang vi har haft et kuld hvalpe, har hele familien været med til at præge hvalpene, da vi gør meget for at hvalpene skal være trygge i vores  ”hænder” lige fra de bliver født, derfor kommer her også  mange på besøg, så de bliver trygge med mennesker. Hvalpene er inden i huset for at lære de forskellige lyde her i huset, samt vi støvsuger hverdag omkring kassen så de lære, at den ikke er farlig.
Når de begynder at kræve mere plads har vi en stor lukket gårdhave, hvor vi er meget ude sammen med dem og leger med dem. Inden de skal hjem til deres nye hjem, har vi kørt nogle ture i bil og være ude at gå nogle nye steder, så det ikke er noget helt nyt for dem, når de flytter.

Når hvalpene er omkring 7 uger bliver de skud testet,
herved får vi også testet om de skulle være svage af sind.
Vi har endnu ikke oplevet at nogle af vores hvalpe der er bange. 

 

Det er vores ansvar som opdrættere, at sikre at hvalpene får en god start på livet.

Men det er dit/jeres ansvar at fortsætte denne prægning, så hvalpen får et godt hundeliv.

 

 

 

 

 

 

 

 

​

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Historien bag Kennel Labdine
 

Interessen for labrador har jeg haft lige siden jeg var ca. 8 år.  Mine søskende, min far og jeg ønskede os virkelig en hund, men mor var imod det, hun havde aldrig haft hund før. 

 

 

En dag min farmor og farfar kom på besøg, åbnede farmor bildøren og gav hun mig en hundesnor i hånden og jeg troede ikke mine egne øjne, for i enden af snoren var en lille sød gul labrador hvalp. Hvalpen stammede fra en skytte på Gyldensten ved Bogense. 

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

​

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

​

​

​

​

​

​

​

Han var en dejlig hund, men også en værre børste. Når der kom gæster blev folk altid bange for ham, for nakkehårene stod som stive børster og han gøede som en fandens karl, men halen logrede, så han var ikke nem at blive klog på.

 

En dag vi så Dus med dyrene med Poul Thomsen, var skytten fra Gyldensten på besøg med en flot gul hanhund, og det viste sig, at det var faren til vores hund.

 

Ca. 4-5 år senere begynder min fars søster at komme sammen med skytten fra Gyldensten, og vi når at opleve vores hunds far Martini. Han blev ca. 14 år, selvom han havde haft en meget aktiv jagtkarriere.

 

Skytten fra Gyldensten havde i 1989 købt en stor flot brun Labrador han ”Balder” fra Irland, og blev meget fascinerede af denne type hund. Den havde et anderledes temperament end de andre hunde han havde haft. Den var mere rolig og gøede næsten aldrig, det var en meget rolig familie hund og alligevel meget arbejdsivrig.

 

 

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

​

​

​

​

​

 

​

​

​

​

 

Da Balder var en gammel hund, nogle kuld hvalpe var det da også blevet til, blev min fars’s søster og skytten gift, men skytten døde desværre nogle måneder senere. Min fars søster stod nu med Balder, samt en avls tæve ” Brønd Jill”. 

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

Balder skulle nyde sit otium hos min fars søster, men Jill var stadig en aktiv jagt hund. Da min fars søster ikke gik på jagt, fik min far hende over i hele jagt perioder, også andre jæger lånte hende engang imellem.

 

Hun var så dejlig en hund og alle kunne styrere hende, derfor fik min far sin søster til at køre et sidste kuld hvalpe på hende. Min far fik en brun tæve ” Keetha” af det sidste kuld og hun er mor til min tæve Dina.

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

Mit ønske er at fortsætte med denne gamle afstamning, som jeg har kendt til siden jeg var barn, og som jeg bare faldt for med det samme jeg kom i kontakt med den.

 

 

Jeg ønsker alle jer der har erhvervet en hund af denne stamme, alt held og lykke med jeres nye hund fra Kennel Labdine 

Susanne K. T. Mogensen og John Mogensen
bottom of page